Så har jeg besluttet mig for, at jeg vil blive god til photoshop – dels fordi det kreative af og til vågner op i mig – og så er jeg BARE nødt til at afreagere på noget – i dette tilfælde et billede. Den anden (lidt mærkværdige) grund til at skulle blive billedredigerings-ørn er, at det er dét de seje mennesker laver ![]()
Derfor er jeg godt i gang, og ser en masse videoer omkring, hvordan man gør det ene og det andet. For hver video jeg ser, desto mere overrasket bliver jeg over hvor meget man egentlig kan gøre med et billede…og hvor meget man kan snyde sig til…vuupsiii, så fik man lidt fyldigere hår…og vupsi en god d-skål oven i købet ![]()
Trods nyindkøbt kæmpe-skærm, synes jeg ikke det går voldsomt godt, så ligenu praktiserer jeg i at få ting til at “forsvinde” i baggrunden.
På dette eksempel, forsøger jeg at være street på snowboard, hvilket lykkes meget godt, hvis det ikke var for denne sne-fidus i baggrunden, som afslører at jeg 100 % befinder mig på børneløjperne. Derfor vupsii…væk med snemanden og Sara ser nu mere street ud
HURRA!
Men jeg glæder mig til, at jeg en dag kan “bygge billeder op fra bunden” i photoshop, og ikke bare redigere i andre billeder. Indtil videre er det svært nok bare at trylle ting frem og tilbage og indimellem bliver jeg nødt til at gejle mig selv op med ordene: “Så er du god til så meget andet!”

