Jeg hedder Sara og nyder at få lov til at skrive på denne blog i ny og næ. Jeg er stolt Mor til to overdrevet lækre unger på henholdsvis 3 og 7 år. Derudover er jeg er meget inspireret af det spirituelle, har engang læst til ergoterapeut og arbejder nu med online markedsføring. Jeg spiller i øvrigt også banko og så er jeg sindssygt god til platte vittigheder. Alt dette forener jeg derfor til meningsfulde indlæg på denne blog.

august 26 2016
I køkkenet/Lækkerier/Sødt

Hjemmelavede romkugler – de bedste

Nu bliver jeg lidt nostalgisk…det må man godt når man er over 25 ;0) i så lang tid som jeg husker tilbage, så har romkugler altid været min favorit-kage. Selvom folk i flere omgang har prøvet at fortælle mig, hvilke rester bagerne bruger til netop denne sag, så har intet kunne skræmme mig – tværtimod, det gav mig bare lyst til endnu en romkugle. Men nu hvor jeg netop lige er blevet ældre end 25 ;0) er det gået op for mig, at hjemmelavede romkugler slår bagerens med flere længder.

Hvis du er ligeså forelsket i romkugler som jeg, kan jeg viiiiiirkeeeliiig anbefale at lave disse. Skulle du stå med en halv kage, en kringle eller nogle muffins i overskud, så frys det endelig ned og gem til dine hjemmelavede romkugler. I denne sammenhæng er kagerester fra fryseren sååå undervurderet. Ellers kan købekager også være et fint alternativ.

Du skal bruge følgende ingredienser til 40 romkugler:

– 1 kg. kagerester (jeg brugte en drømmekage, brownies og chokolademuffins)
– 1 tsk. vaniljesukker
– 3-4 spsk. kakaopulver
– 1 spsk. romessens
– 1 dl. kakaomælk
– 2,5 dl. hindbærmarmelade

Det hele køres i røremaskinen og smages til. Tilsæt evt. yderligere hvis der er noget, du gerne vil have, at dine romkugler skal smage ekstra meget af.

Jeg vejede mine alle mine romkugler af til 50 gram pr. styk – det giver en god mellemstørrelse romkugle. Romkuglerne rulles i chokoladekrymmel og kokos – og til sidst sættes de på køl.

Hjemmelavede romkugler

Du kan måske også lide

Leave a Comment