Jeg hedder Sara og nyder at få lov til at skrive på denne blog i ny og næ. Jeg er stolt Mor til to overdrevet lækre unger på henholdsvis 2 og 5 år. Derudover er jeg er meget inspireret af det spirituelle, har engang læst til ergoterapeut og arbejder nu med søgemaskineoptimering. Jeg spiller i øvrigt også banko og så er jeg sindssygt god til platte vittigheder. Denne blandede landhandel af interesser og mærkelige påfund, prøver jeg derfor at forene til meningsfulde indlæg på denne blog.

august 12 2016
Inspiration/Livsstil

Bordkort til 6 års fødselsdag

I min familie er der en fast tradition til alle familiefødselsdage, fester og ja, selv til pinse- og påskefrokoster fremtræder denne evige skik – nemlig det famøse bordkort. Til enhver lejlighed, hvor vi kan slippe afsted med det, så kommer der lige et lille fint bordkort på alle pladser. Personligt, så er jeg mega fan af bordkortet – elsker at få lov til at komme med ideer til bordkort, og samtidig få lov til at kreere det mesterværk, som et bordkort efterhånden er blevet med tiden.

I morgen skal vi holde fødselsdag for ældste arvingen, og han er hel vildt med Maoam karamellerne. Derfor blev bordkortene naturligvis inspireret af denne søde snack – altså af karamellen, og ikke min søn 😉

Leave a Comment