After Eight cupcakes

Verdens bedste kombi inden for søde sager, må nok være chokolade og mint… Bager man noget og sørger for at komme både chokolade og mint i, så kan det aldrig blive en fiasko.

Derfor ville jeg prøve at kaste mig ud i en kage, som jeg har gået og sukket over længe. Sådan virkelig længe… Men da det selvfølgelig også er begrænset hvor meget kage man bør bage og spise, så har denne lækre cupcake fået lov at vente lidt – fordi der var andre ting, som stod foran i køen. Men dagen kom endelig, og jeg skulle i gang med mine egne ‘After Eight’ cupcakes.

Jeg brugte følgende ingredienser til 12 cupcakes:

Chokoladecupcakes:IMG_1573
– 85 gram smør
– 4¾ dl. mel
– 1½ dl. sukker
– ½ dl. kakao
– 1 spsk. bagepulver
– ½ tsk. natron
– 3 dl. kærnemælk
– 1 æg
– 12 after eight chokolader

Frosting:
– 125 gram blødt smør
– 250 gram flormelis
– 4 dråber pebermynte-aroma (kommer an på hvilken én du bruger, jeg har den fra Specialkøbmanden og den skal man ikke bruge meget af. Smag dig frem)
– Lidt mintgrøn pastafarve (jeg bruger den fra Wilton)
– Evt. lidt mælk til at justere konsistensen medIMG_1574

Pynt:
– 12 after eight chokolader

Fremgangsmåde:

Jeg startede med at tænde ovnen på 190 grader. Så blandede jeg alle de tørre ingredienser til kagen sammen i en skål, undtagen after eight chokolader. Smeltede smørret og blandede det sammen med kærnemælk og æg. Så vendte jeg forsigtigt mælkeblandingen i melblandingen. Nu kommer det vigtige, så man husker den top hemmelige ingrediens – nemlig after eight chokoladerne. Hæld ca. en spsk. op i hver af de 12 cupcakes forme. Jeg brugte en sprøjtepose. Derefter lægges en after eight chokolade fladt oven på dejen i hver cupkage. Så IMG_1586fordelte jeg resten af dejen i de 12 forme. Dem bagte jeg i ovnen i 20 minutter. Da de var færdigbagt, fik de lov at køle helt af.
Så gik jeg i gang med frostingen – hviket var super nemt. Det bløde smør og flormelis’en piskede jeg godt sammen. Brugte lidt mælk til at gøre frostingen lidt mere blød og lækker. Så smagte jeg frostingen til med pebermynteessens og med en tandstik tilføjede jeg lidt pastafarve, indtil den havde den rette mint-farve. Så fyldte jeg frostingen på en sprøjtepose med tylle og sprøjtede ud på mine cupcakes. Til sidst pyntede jeg hver cupcake med en after eight.
Velbekommen – lækre after eight cupcakes.

 

 

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*