Smølfe cupcakes – en smølfe god kage!

At lave cupcakes er alle tiders mulighed for, at man mentalt giver sig selv lov til at være 5 år igen. Det mest fantastiske er at alt er tilladt, når det kommer til cupcakes – mix af farver, smagsvariationer og pynt. Derfor er smølfe cupcakes ikke en helt dårlig idé.

I fredags lavede jeg nok noget nær min favorit cupcake. Jeg elsker chokolade, flødeboller og ikke mindst noget med farver. Disse ting blev derfor foreviget i én lækker snasket smølfe cupcake. For at samvittigheden kunne følge med, valgte jeg at lave dem i miniudgaver. Her var kunsten, at jeg stadig kun holdte mig til at spise én cupcake, da de skulle serveres.

Dejen til mars-cupcakes med et stykke Mars på toppen. Klar til at komme ind i ovnen.
Dejen til mars-cupcakes med et stykke Mars på toppen. Klar til at komme ind i ovnen.

Jeg lavede først cupcakedejen til disse lækre mars-muffins. Der er til ca. 36 minimuffins. Hvis du vil bage dine cupcakes i god tid, så bliver de kun bedre og mere svampede af at stå et par nætter i fryseren.

På dagen hvor kagerne skal bruges, skal der laves frosting. Jeg er helt tosset med flødeboller, så jeg valgte at toppe mine cupcakes med flødebolle-guf, og her er min yngslingsopskrift på dette:


60 gram vand
150 gram sukker
80 gram glukosesirup
– Vaniljekornene fra 1 stang vanilje
2 bægre pasteuriseret æggehvide (eller bare 100 gram æggehvide)
2 spsk. sukker

– Blå pastafarve
– Sukkerøjne

Først hældte jeg vand, sukker, vaniljekorn og glukosesirup i en gryde og lod det koge op til 117 grader. I mellemtiden piskede jeg æggehviderne med 2 spsk. sukker til en stiv masse. Da glukosen ramte 117 grader, det tog ca. 10 minutter, hældte jeg det MEGET (!) forsigtigt over æggehviderne. Piskede videre i ca. 15 minutter, indtil flødebolle-guffet var afkølet og stift. Den ene halvdel af skummet hældte jeg op i en sprøjtepose og kom på køl. Den anden halvdel blev farvet lyseblå ved at bruge minimale mængder af blå pastafarve. Derefter blev dette også hældt i en sprøjtepose.

Så pyntede jeg mine cupcakes. Først med den blå frosting, dernæst med den hvide, satte øjne på og til sidst fik mine smølfer en lille næse.

Voilá! Søde, charmerende og velsmagende smølfecupcakes – og selvom der blev 36 cupcakes af en portion, så var jeg smølfe-god og spiste kun en enkelt.

 

Smølfe cupcakes – en smølfe god kage!
Vurder indlægget

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*