Havregrynskugler

I dag skulle det naturligvis fejres, at der er kun er 114 dage tilbage til juleaften

– yes, jeg er en rigtig julegris 😉 og kan man markere dagen i dag bedre, end at lave havregrynskugler og høre julemusik… #not. Udover at det er ved at være juletid, så kommer de skønne damer fra mødregruppen i morgen – og jeg syntes derfor også lige, at de skulle forkæles lidt. Derfor besluttede min søn, Linus, og jeg os for at lave havregrynskugler. Jeg smækkede drengen på 4 måneder op på køkkenbordet og fik en lille sludder med ham om, hvordan vi lige skulle bære os an. Han kom med lidt råd og vejledning i form af “agy”, “heh” og “gryyyy” og så fik jeg også et dejligt grin og et par grynt med på vejen. Herefter gik jeg så i gang med at kreere min ynglingskonfekt over dem alle 🙂

foto 2-1Følgende ingredienser gjorde vi brug af:

– 250 g. blødt smør
– 200 g. sukker
– 300 g. havregryn
– 45 g. kakao
– 2 tsk. vaniliesukker
– 1 tsk. nescafe – rørt op med 2 spsk. vand
– kokos/chokoladekrymmel/hakkede nødder til at rulle dem i til sidst #kunfantasiensættergrænser

Hele molevitten blandes sammen, trilles i små kugler og derefter rulles i kokos eller chokoladekrymmel..

#velbekommen #morogbabyikøkkenet #114dagejuhuu #glædeligjul

Rate this post

Comments are closed.