Hjemmelavet iste med hyldeblomst

Jeg var en tur i den lokale tehandel i dag og der fandt jeg den lækreste hyldeblomst te. Den søde ekspedient anbefalede mig at lave en hjemmelavet iste ud af teen, nu hvor vejret er til de mere kølige drinks.

Man kan naturligvis bruge enhver te, men jeg blev anbefalet at undgå en bitter te – såsom sort te. Urtete og Rooibos te bliver ikke bitter af at trække længe – derfor er disse PERFEKTE til dette formål.

Jeg tog hendes råd til mig – og det blev til denne skønne og forfriskende hjemmelavet iste, som er afkølende med en masse isterninger i.

Jeg brugte følgende ingredienser til en liter iste:

– 2 spsk. te (jeg brugte en Rooibos te med hyldeblomst)
– 4 spsk. rørsukker (sirup, honning eller Stevia, så kan det også bruges til at søde med)
– ½ citron
– 1 liter koldt vand
– Isterninger

Isteen laves på ingen tid med disse 5 nemme steps:

1. Kog en liter vand, afkøl til 80 grader
2. Teen lægges i en tepose (eller lignende) og lægges ned i en karaffel eller tekande
3. Når vandet er afkølet til 80 grader hældes det over teen – lad teen trække dobbelt så lang tid end normalt. Min te fik lov til at trække i 15 minutter
4. Bland sødemiddel og citron i teen og rør rundt indtil det er opløst
5. Afkøl teen i køleskabet og server efterfølgende med isterninger, lime eller mynteblade

Det bliver ikke nemmere – med mindre du køber en iste på karton….hahahah 😀 Til gengæld smager denne iste langt bedre og er meget mere frisk. Jeg kan kun anbefale at forsøge sig med denne til en af de kommende sommerdage.

I skrivende stund overvejer jeg også at pifte isteen lidt op – måske med nogle bobler (som en Asti eller Verdi) og så mikse den lækreste velkomstdrink med en masse mynteblade og citrusfrugter…..det kunne ikke være en mere perfekt start på den næste havefest. Uuuhm…

Hjemmelavet iste

Rate this post

Comments are closed.