Mission 3 liter vand om dagen – 4. uge

“Tiden går så stærkt, når man har det godt.” Denne påstand passer perfekt i forhold til at jeg nu er nået igennem mine 4 uger med 3 liter vand om dagen. Det er gået hurtigt og jeg har virkelig haft det godt.

Selvom jeg nu har drukket 3 liter vand om dagen i 4 uger, så bliver der ved med at ske flere og flere positive ting. Jeg tror virkelig at jeg har haft rigtig godt af denne her vand-tur, og det er egentlig utroligt – fordi det ER kun vand. Men min krop har simpelthen taget så godt imod det og jeg har fået det 100 gange bedre. Og i det ligger så mange punkter fra bedre nattesøvn til øget energi i hverdagen og til at stoppe min indtagelse af mellemmåltider.

I løbet af den sidste uge har jeg virkelig tænkt meget over, at jeg rigtig gerne ville være mere god ved mig selv, i form af hvad jeg spiser, hvor meget jeg motionere og at jeg har brug for at finde roen i mig selv flere gange om dagen. Altså meget mere, end jeg gjorde det før. Ved godt at vandet, ikke er den direkte årsagen til dette, men i og med at min daglige hovedpine er forsvundet, mit energi-niveau siger “vejrmølle” flere gange om dagen og jeg derved føler mig mere overskudsagtig, så er det også nemmere at passe på sig selv. At have lyst og overskud til at gå udenom de kalorier som giver et ekstra skud insulin i blodbanerne. Det kræver altså overskud at kunne stå imod det – i hvert fald hvis det har været et problem i noget der ligner 30 år…plus/minus 😉
Min hud har altid været præget af ekstrem tørhed – og jeg har selvfølgelig købt mig fattig i ansigtsbehandlinger og diverse produkter, som skulle kunne afhjælpe dette. Men det som jeg nu har bemærket den sidste uge er, at når jeg står op om morgenen så virker min hud i ansigtet meget fugtig og slet ikke tør, som den har gjort før. Og det samme når jeg tager make up på – min hud er bare blevet mere fugtig og mere elastisk.

Jeg har naturligvis taget et efterbillede, som en konklusion på disse 4 uger hvor jeg har drukket mine 3 liter vand. Billederne er taget med samme indstillinger på kameraet og på samme tidspunkt om morgenen – dvs. præcis kl. 9. Da jeg jo har mine to lækre drenge på 1 og 4 år, så passer det meget godt med at jeg har været oppe/vågen et par timer på dette tidspunkt. Taget i betragtning af det, så synes jeg at jeg ser noget mere frisk og udhvilet ud på det sidste billede. Mine øjne er knapt så hævede, og med færre mørke render, det hvide er blevet endnu hvidere og mine øjne stråler bare meget mere. Nu kommer folk nok efter mig, men den mikro-rynke som jeg havde før under mine øjne, er også væk – jo, det kan godt ses, når man gør billedet stort 😉 Mine omtalte læber er bare i bedre fugt-balance nu – det er i hvert fald ret tydeligt at overlæben har haft godt af min vand-mission. Og så ser min hud bare mere frisk og hydreret ud.

DSC_5232DSC_5366

Jeg kan både se, men allermest mærke en forskel. Man siger at vores indre balance afspejles i vores ydre – og omvendt. Jeg er så enig i denne sætning. Derfor er denne vand-kur ikke blot et eksperiment for mig, men en ny begyndelse, hvor jeg skal passe på mig selv og ved hvad jeg skal gøre for at undgå mine tidligere skavanker.

#småpositivemirakler #jegelskervand

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*