Mission 3 liter vand om dagen – start!

Hvad sker der når man med sin ret så dehydreret krop, begynder at indtage 3 liter vand om dagen i 4 uger. Findes der virkelig en mirakelkur mod træthed, den konstante sukkertrang og den tørre overlæbe som er generende 24-7-365? Og er mirakelkuren blot, at man skal holde sig hydreret hele dagen? Den mission begiver jeg mig hermed ud i.

“Hvordan går det egentlig med at drikke vand?”, spurgte min kæreste forleden – sikkert fuldt ud klar over, at det går af “H” til, eftersom jeg vist har fået kørt lidt for meget Zero ned den sidste tid. Så med et stik af dårlig samvittighed, måtte jeg desværre erkende, at det ikke stod sådan rigtig godt til. Og da jeg tænkte videre over det, så kunne jeg egentlig ikke huske at jeg havde drukket vand den pågældende dag eller dagen før… Kan det virkelig passe, at jeg kun drikker vand, når jeg træner?!?! Det er jo på ingen måde at passe godt på sin krop – og det er slet ikke okay.

Jeg begyndte derfor at mærke efter hvordan jeg egentlig har det – og at de skavanker jeg har, måske slet ikke har noget at gøre med at jeg er mor til 2 guldklumper og at det til tider kan være hårdt arbejde og bla bla bla. Tænker om det kan være mit lave indtag af væske, som kunne være undskyldningen for følgende:

– Træt og meget lavt energiniveau, sådan rigtig “klokken er 15 om eftermiddagen og jeg er gået sukkerkold”-træt, dog hele dagen
– Sover dårligt om natten og ligger tit vågen i flere timer (børnene sover skam igennem, men det gør Mor ikke)
– Er begyndt at snack’e meget, og jeg sætter snart rekord i, hvor hurtigt man kan tømme en pakke med rutebiler
– Det er ikke ualmindeligt at hovedpine opstår flere gange om ugen
– Har verdens tørreste overlæbe 24-7-365 (konstant)!! Meget ofte er den så tør, at den hæver gevandlgt op, hvilket resulterede i at min sundhedsplejerske spurgte om jeg havde fået botox i læberne… OMfreakingG!!!
– Og så er der de sidste 2-3 kg på vægten, som jeg bare kæmper med i øjeblikket

Derfor har jeg googlet mig lidt rundt, for at finde informationer om hvor meget vand jeg skal have i løbet af en dag. Det er forskelligt fra person til person, alt afhængig af ens situation og hvor aktiv man er i løbet af dagen. Der er omkring 10.000 facts der fortæller hvorfor vand er vigtig – og jeg har næsten læst om dem alle, så vil derfor skåne jer for al min research, men synes at nedenstående er vigtigt at huske:

– Hjernen består af 85% vand. Hvis man ikke er ordentlig hydreret, kommer sideeffekterne nettop af hovedpine, dårlig koncentration og korttidshukommelse.
– Følelsen af at være tørstig, er meget den samme, som når man er sulten – mange vælger derfor fejlagtigt at tage et mellemmåltid, i stedet for at slukke tørsten (inklusiv mig selv).
– Kroppen kan maksimalt optage 1-1,2 liter vand i timen – derfor kan det ikke svare sig at hælde 2 liter ned, når man kl. 21.00 indser at man er rimeligt bagud. Vand skal drikkes af mange gange spredt ud over hele dagen.
– Kaffe, sodavand, saftevand, juice, the (med mindre det er urtete), mælk osv må ikke tælle med i væskeindtaget – kun vand og urtete.
– Ud fra en udregning kom jeg frem til at efter min kropsvægt, skal jeg mindst have 2,1 liter om dagen. Jeg træner og cykler meget, så 2,5 liter om dagen er nok ikke helt galt.

Jeg er derfor fra i dag af startet på min “mision 3 liter vand om dagen i 4 uger”. 3 liter fordi jeg gerne vil sørge for at være hydreret nok gennem hele dagen, selvom jeg cykler, træner, leger dinosaur og spiller fodbold med mine børn. For jer der synes at 3 liter vand om dagen lyder voldsomt, så kan jeg informere om, at jeg har rådført mig med min læge, som siger OK til min øgning i væskeindtag.

Jeg glæder mig til at komme rigtig i gang – og jeg giver naturligvis en opdatering efter hver uge og en konklusion efter jeg har gennemført 4 uger med 3 liter vand om dagen.

Som ekstra bonus til mit projekt, flotter jeg mig også med et billede (uden filter) hver uge – på dette første billede springer min meget ømme overlæbe i front. Av.. #lignermislykketbotox

 

2.3/5 - (3 votes)

Comments are closed.