Fem år, femtal og fødselsdagskage

Min dejlige Noah er lige blevet 5 år, og i den forbindelse var ønsket at vi skulle holde dagen i et legeland. Da vores 62 kvm. store lejlighed kan føles svært klaustrofobisk, når vi sidder 20 mennesker og synger fødselsdagssang, så syntes jeg egentlig at idéen var ganske god. Så vi delte fødselsdagen op – den ene dag med vennerne i legeland og dagen efter med familien derhjemme. MIT store dilemma – og jeg ved godt, at det kun er en mors dilemma – var, hvordan jeg skulle bære mig ad med kagen i legelandet. Det kunne jo ikke være en lagkage, eller cupcakes med lækker frosting?? Eller for den sags skyld andet, som gjorde et køleskab nødvendigt… Virkelig kæmpe problem i en bage-kage-glad mors verden 🙂
Jeg slog derfor koldt vand i bloddet og spurgte Noah, hvad han kunne tænke sig af kage til sin fødselsdag, ”Mor, jeg bliver 5 år, så det skal være et STOOOORT 5 tal”. FEDT!!! Elsker når børnene bare kommer med idéerne for én. Derfor blev årets mega-hit af en fødselsdagskage denne drømmekage, som 100% slog både mine saltede karamel-cupcakes og lagkagen, som jeg havde kreeret til dagen efter. Derfor vil jeg hermed give tippet videre – pyt med flødeskum, hindbærmousse og frosting. Denne kage var the shiiit. #LessIsMore

Fem år, femtal og fødselsdagskage
Vurder indlægget

2 Kommentarer

  1. Hej Sara – vil du ikke dele din opskrift på drømmekage?

    Hilsen Camilla

  2. Hej Camilla,

    Det kan du tro 🙂

    Jeg plejer at bruge denne opskrift på drømmekage :

    Ingredienser:
    300 g sukker
    4 æg
    2 tsk. vaniljesukker
    2 dl mælk
    50 g. smør
    300 g. mel
    2 tsk. bagepulver

    Kokos-topping
    250 g. smør
    200 g. kokosmel
    500 g. brun farin
    1 dl mælk

    Fremgangsmåde:
    1. Æg, sukker og vanilje piskes hvidt
    2. Varm mælk og smør i en gryde og vend sammen med æggeblandingen
    3. Bland mel og bagepulver og vend forsigtigt i æggeblandigen
    4. Bag kagen i en bradepande (jeg brugte den helt store til ovnen) i alm ovn på 175 grader i 20 minutter
    5. Lav toppingen imens – alle ingredienser smeltes sammen i en gryde ved svag varme
    6. Efter kagen har været i ovnen i 20 minutter, hældes toppingen over og derefter skal kagen bages videre i 15-20 minutter. Kagen er færdig, når toppingen er sprød og gylden
    7. Når kagen er kølet ned, kan du evt. skære den ud i et tal eller et bogstav

    God fornøjelse med det 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*